SF og Enhedslisten indgår valgforbund

AF: JØRGEN SCHULTZ: http://www.jv.dk/vejen/SF-og-Enhedslisten-indgaar-valgforbund/artikel/2536963

Publiceret 05. september 2017 kl. 11:58


For første gang er Enhedslisten opstillet ved et kommunalvalg i Vejen Kommune. For at undgå stemmespil indgår partiet i valgforbund med SF.

Både Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i Vejen Kommune er klar med kandidater til kommunalvalget i november.

De to partier har samtidig besluttet at indgå et valgforbund. Partierne er blevet enige om et rent valgteknisk samarbejde for at undgå stemmespild. Aftalen indeholder mulighed for, at flere partier kan tilslutte sig, hvis både Enhedslisten og SF er indstillet på det.

Det er første gang, at vælgerne har mulighed for at sætte kryds ved Enhedslisten til et kommunalvalg i Vejen Kommune, mens SF allerede nu er repræsenteret i byrådet ved Anker Ulsdal.

Ved det seneste kommunalvalg var SF i valgforbund med Socialdemokratiet.

Det skal der også fokus på, så vi alle - og de mange kommende indbyggere - har dejlige og rige naturområder at komme ud i. Ja, der er nok at tage fat på og rette op på.
Anker Ulsdal, spidskandidat for SF
Spidskandidater
Anker Ulsdal er igen spidskandidat for SF, mens Enhedslisten stiller op med Jakob Borgensgård øverst på listen.

Anker Ulsdal er uddannet folkeskolelærer og har siddet i byrådet for SF siden 2009. Jakob Borgensgård har en bachelor i statskundskab og arbejder til daglig som højskolelærer på Rødding Højskole.

Enhedslisten har på medlemsmøderne det sidste år vedtaget følgende mærkesager: En bedre behandling af syge og ledige borgere blandt andet gennem ansættelse af en uvildig borgerrådgiver, inddragelse af lokalrådene i Vejen Kommune og bedre offentlig transport, således at det bliver mere attraktivt at bo i de mindre byer i kommunen.

Jakob Borgensgård mener: - Vejen Kommune har desværre fået et ry for at være en kommune, som behandler vores syge og udsatte medborgere på en uværdig måde. Det kan vi ikke være bekendt.

SF går til valg på at sikre midler til fortsat styrkelse af skoler og børneinstitutioner. Det bliver ifølge SF svært

i årerne fremover, når valgåret er overstået. Vores fælles natur er også et kerneområde for SF. Vejen Kommune scorer højt hos Danske Industri - men dumper totalt, når det gælder naturkapital.

- Det skal der også fokus på, så vi alle - og de mange kommende indbyggere - har dejlige og rige naturområder at komme ud i. Ja, der er nok at tage fat på og rette op på. SF ønsker at flytte fokus fra mursten og asfalt til mennesker og omsorg, fastslår Anker Ulsdal.