Enhedslisten stiller op til byrådet

Enhedslisten stiller op til Vejen Byråd
Næste år bliver det muligt at stemme på Enhedslisten til kommunalvalget i Vejen Kommune. Partiet fik nemlig i foråret 2016 en lokalafdeling i Vejen. Ved sidste kommunalvalg i 2013 var det ikke været muligt at stemme på liste Ø til byrådet.
Det bliver altså anderledes ved det kommende kommunalvalg til november næste år.
Enhedslisten har på et medlemsmøde den 22. november valgt fire kandidater, der med lokalkendskab og politisk engagement vil arbejde for en mere social og grøn profil i Vejen Kommune.


1. Jakob Løvstrøm Borgensgård (28 år), der er højskolelærer i Rødding, hvor han også bor. Jakob er opvokset på fyn men har boet i Rødding i de seneste par år.


2. Carina Keisen Bruhn(38 år) er frisør i Vejen, hvor hun også bor med sine tre børn. Carina blander sig allerede i den offentlige debat, hvor hun er en garant for bevarelse af velfærden.


3. Maya Ryom, Vejen, (38 år), Specialskolelærer


4. Mads Hahn, Drustrup, (19 år), Medlem af Socialistisk Ungdomsfront og arbejder derudover i en A-kasse.


På en generalforsamling til foråret næste år vælges de øvrige kandidater til byrådet. Enhedslisten vil i byrådet kæmpe for bedre forhold for byens udsatte borgere. Derudover vil Enhedslisten arbejde for udvikling fremfor afvikling af kommunens landdistrikter.

Politisk succes efter 6 måneder
Det seneste halve år har Enhedslisten i Vejen blandt andet i samarbejde med Udvalget for skole og børn arbejdet med fordelingen af IT-hjælpemidler i folkeskolerne. Derfor kan skolerne i Vejen Kommune ikke længere opkræve brugerbetaling på området.

Vejen Kommune for alle - mærkesager for det kommende arbejde i kommunalbestyrelsen
Jakob Løvstrøm Borgensgård lover følgende for de kommende fire års arbejde i kommunalbestyrelsen:
- Skole og børneområdet vil forsat være et område, som vi kommer til at arbejde videre med i byrådet. Der skal være lige muligheder for uddannelse for vores børn, uanset om forældrene er velstillede eller ej.
- Vi er glade for Vejen som by, men der skal også satses på Holsted, Brørup og Rødding sammen med landsbyerne i kommunen. Der skal være god offentlig service for alle borgere. Det gælder specielt i en tid, hvor indkøbsmulighederne og skolerne forsvinder, samtidig med at bussen kommer sjældent eller aldrig. Det skal igen være muligt at sælge huse i landsbyerne.
- Det kan opnås ved at kommunale arbejdspladser bliver flytte til de andre byer, når det er muligt.
- Flextaxa-ordningen skal gøres billigere, så familier bliver mindre afhængige af at have flere biler.

- Vi ser frem os til at arbejde for, at Vejen Kommune får en mere social og grøn profil. Vi mærker allerede en bred opbakning til vores synspunkter, når vi deltager i arrangementer som open by night i lokallivet- siger spidskandidat Jakob L. Borgensgård, der ud fra Enhedslistens valgresultatet fra Folketingsvalget i 2015 vurderer, at mindst to kandidater fra partiet rykker ind i byrådet efter kommunalvalget til næste år.
- Den sociale profil skal styrkes ved at ansætte en borgerrådgiver på Jobcenter Vejen, så der bliver taget hånd om syge og ledige borgere. De mennesker får en slags ombudsmand, lover Jakob L. Borgensgård om Jobcenteret, der tidligere har været kritiseret for sin behandling af borgerne.
- Vi vil arbejde for at sikre et minimumsrådighedsbeløb, så økonomisk trængte borgere på kontanthjælp kan få engangsydelser, siger Jakob L. Borgensgård om en praksis, der er kendt fra andre kommuner i Danmark.

Emneord: